Din krop og dit valg
Det er din krop og dit valg, hvad der skal ske, men det betyder ikke, at du behøver træffe beslutningen alene.
Det kan være rigtig godt at snakke med nogen, når man er blevet uplanlagt gravid. Både hvis man overvejer abort, har besluttet sig eller allerede har fået en abort.
Du er meget velkommen til at ringe til Sex & Samfunds abortrådgivning for unge på tlf. 70 22 22 99 eller skrive i chatten.
Telefonen er lukket torsdag 10/7 og fredag 11/7, men chatten er åben.
Abortrådgivningen har åbent alle hverdage kl. 15-19. Her kan du tale med en uvildig rådgiver om både praktiske og følelsesmæssige emner vedrørende abort.
Ingen skal stå alene med abort.
Er du forældre?
Er du forælder til et ungt menneske, der er blevet gravid, kan den unge have brug for din støtte. Det gælder også, hvis din søn har gjort en anden gravid. Her kan du læse mere om, hvordan du bedst støtter den unge, og om, hvordan du kan navigere i dine egne følelser.
Er din partner blevet gravid?
Hvis du står i den situation, at en person du har haft sex med, er blevet gravid uden at det var planlagt, kan du have en masse tanker og følelser, som kan være svære at finde hoved og hale i. Det kan du læse mere om her.