Tidlige tegn på graviditet

Tegn på graviditet kan være usikre og forveksles med mange andre ting.

Den sikreste måde at finde ud af, om man er gravid, er ved at tage en graviditetstest.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke graviditetstegn man får - der er nogen, der slet ikke mærker noget.

De, der oplever tegn på at være gravid, kan opleve:

Graviditetstest

Hvis du har en mistanke om, at du er gravid, kan du tage en graviditetstest.

Du kan købe en graviditetstest på apoteket, i supermarked og mange andre steder.

Du kan også gå til en praktiserende læge og få lavet graviditetstesten der.

Lægen har tavshedspligt dog har lægen underretningspligt, hvis du er under 18 år, og der er alvorlig bekymring for din trivsel.

Hvornår skal testen tages?

En graviditetstest kan først tages samme dag, som du skulle have haft din menstruation. 

Hvis dine menstruationer ikke er regelmæssige, eller du ikke kan huske, hvornår du skal have menstruation, kan du tage graviditetstesten tre uger efter det ubeskyttede samleje.

Alle tests er forsynet med en grundig brugervejledning, der fortæller om, hvornår på dagen, du kan tage testen.

Nogle test virker bedst med morgenurin. Sørg for at læse brugervejledningen godt igennem.

Er testen positiv?

Når en graviditetstest viser positiv, er det et tegn på graviditet.

Man skal altså tage stilling til, hvad man gerne vil, hvis graviditeten ikke var planlagt.

Hvis testen ikke er lavet ved lægen, kan det være en god idé at få lægen til at lave en graviditetstest, der kan bekræfte den første test.

Hos lægen kan man også få vejledning om graviditet og om abort. Hvis du overvejer abort eller allerede nu ved, at du vil have abort, skal du ikke vente for længe med at gå til lægen. Både fordi der er grænser for, hvor længe man kan få abort, men også fordi der er en øget risiko f.eks. for blødning jo længere tid, du venter.

Kroppens egne tegn på graviditet er ikke altid sikre tegn, og nogle tegn kan også forveksles med tegn på f.eks., at menstruation er på vej.

Hvis man er nervøs for at være blevet gravid, kan man godt opleve nogle af de samme tegn, som er almindelige ved graviditet.

Derfor er det altid en god ide at tage en graviditetstest, hvis man har haft ubeskyttet samleje.

Nødprævention

Nødprævention kan forhindre graviditet efter ubeskyttet samleje. Men man skal skynde sig at tage det, så man når det inden for den tidsramme, hvor nødprævention virker. Man kan købe hormonel nødprævention (piller) i håndkøb på apoteket. Det vil sige, at man ikke skal tale med en læge først eller have en recept.

Nødprævention er behandling, som kan forhindre, at der opstår en graviditet. Nødprævention er altså ikke en abort.

Der er to metoder til at forhindre graviditeten i at opstå: Hormonel nødprævention og kobberspiral. Hormonel nødprævention er der to slags af, der begge fås som en pille.

1) Nødprævention indenfor 120 timer

• Pillen skal tages hurtigst muligt og senest 120 timer (fem døgn) efter samleje uden prævention.
• Denne form for nødprævention kan mindske virkningen af andre hormonelle præventionsformer, f.eks. p-piller, minipiller eller hormonspiral. Så man skal anvende kondom indtil næste menstruation.
• Pillen koster cirka 170 kr. Hvis apoteket er lukket, kan du købe denne type nødprævention på et døgnapotek.

2) Nødprævention indenfor 72 timer

• Denne nødpræventionspille rummer et andet hormon end den første. Det er en pille, som du skal tage hurtigst muligt – helst indenfor 12 timer efter det usikre samleje og senest 72 timer (tre døgn) efter. Jo længere tid, der går efter et samleje, inden du tager pillen, jo større risiko er der for at blive gravid.
• Pillen kan købes på apoteket uden recept.
• Pillen koster cirka mellem 80-110 kr. Hvis apoteket er lukket, så kan du købe denne type nødprævention på et døgnapotek.
• Bivirkninger til nødprævention i pilleform kan være kvalme, hovedpine og opkastninger.
• Det er ikke unormalt, at menstruationen bliver uregelmæssig, når du har taget en nødpræventionspille. Blødningen kan blive forsinket, og der kan være pletblødninger i en måneds tid efter behandlingen.
• Kaster du op indenfor tre timer efter, at du har taget pillen, skal du straks tage nødprævention igen. Pillen er muligvis ikke blevet optaget i kroppen endnu.
• Du må ikke bruge de to slags piller på samme tid, fordi det kan nedsætte virkningen.
• Hvis du har ubeskyttet samleje efter, at du har taget nødprævention i form af en pille, beskytter den ikke mod graviditet ved et nyt samleje. Der er du nødt til at tage nødprævention én gang til.

3) Kobberspiral

• Du kan få lagt en kobberspiral op i livmoderen hurtigst muligt og senest 120-144 timer (fem-seks døgn) efter et usikkert samleje. Det kan ske hos en læge eller på en præventionsklinik.
• Kobberspiralen påvirker livmoderslimhinden og gør, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast sig i livmoderen og blive til en graviditet. Kobberet påvirker også sædcellerne, så der måske ikke sker en befrugtning af ægget.
• Spiralen køber du på apoteket. Der er også nogle læger, der har et lager, men spørg inden, så du er sikker på, om du selv skal have den med. En kobberspiral koster ca. 300 kr.
• Kobberspiralen er den mest effektive slags nødprævention og kan blive siddende for at virke som almindelig prævention.

Vær opmærksom på

Du kan ikke med det samme vide, om pillen har virket. Din næste menstruation kan komme på et andet tidspunkt end du forventer. Uanset hvornår du får din næste menstruation, bør du tage en graviditetstest tre uger efter, at du har taget pillen. Dette kan gøres hos lægen eller ved, at du selv køber en graviditetstest.

Nødprævention beskytter heller ikke mod sexsygdomme, så det er en god idé at blive testet.

Har du brug for at tage nødprævention igen?

Det anbefales ikke at bruge nødprævention mere end en gang i samme cyklus.
Hvis du får brug for nødprævention mere end én gang i samme cyklus, kan det alligevel være bedre at tage nødprævention end at risikere at blive uønsket gravid.

Det er ikke farligt at tage nødprævention flere gange i samme cyklus, men det kan øge risikoen for uregelmæssige blødninger.

Nødprævention skal ikke bruges som prævention. Præventionsmetoder, som f.eks. kondom, p-piller eller spiral er langt mere effektive.

Du kan læse mere om prævention her, eller tale med din læge eller en præventionsklinik.

Test for sexsygdomme

Hvis du har haft samleje uden beskyttelse, er det en god ide at blive testet for sexsygdomme. Man kan godt være smittet uden, at man kan mærke eller se det. Det gælder f.eks. klamydia, kønsvorter (hpv), hiv og gonoré.

Mange undersøgelser sker ved, at lægen blot tager en prøve, f.eks. fra din urin eller dit blod, men i nogle tilfælde skal lægen også kigge på kroppen. Lægen er vant til at kigge på andres kroppe og kønsdele, så lægen er professionel omkring det. Du kan blive testet hos din egen læge, eller på en klinik for sexsygdomme.